Nyheder fra Odense Spiseguide

Næsbyhovedskov

Pressemeddelelse – Forpagter køber Restaurant Næsbyhoved Skov

30. maj 2024

Mangeårig lokal restauratør Morten Hansen har købt Restaurant Næsbyhoved Skov

Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense, 31 maj 2024

Nuværende forpagter Morten Hansen overtager Restaurant Næsbyhoved Skov den 1 juni 2024. Købet er baseret på gensidig respekt mellem den mangeårige ejer Erik Madsen og Morten selv og er et udtryk for Mortens ønske om at drive restauranten videre i stedets ånd.

Morten har forpagtet Restaurant Næsbyhoved Skov i over 10 år og har derfor indgående kendskab til huset og gæsterne. Med købet kan Morten fortsætte med at forkæle gæsterne med moderne gastronomi med et klassisk twist. Han lægger ikke skjul på, at det er en drengedrøm, der nu er gået i opfyldelse.

Det er med gensidig respekt at tidligere ejer Erik Madsen nu sælger den tidligere familieejede ejendom. “Jeg er meget tryg og glad, da Morten er gammel kokkelærling på Restaurant Næsbyhoved Skov,” siger Erik Madsen. Han understreger, at Morten Hansen altid har taget beslutninger i tråd med stedets ånd, så forretningen følger med tiden, uden at gå på kompromis.

Restauranten, som dengang hed Ny Fuglsang, åbnede sine døre i 1900 og har siden da været ejet af familien Madsen. I 1999 blev Morten Hansen udlært på Restaurant Næsbyhoved Skov, og i 2013 blev han forpagter efter en udstikker til bl.a. Oluf Bagers Gård og Hotel Koldingfjord.

 

www.naesbyhovedskov.dk

Restauratør Morten Hansen er ny ejer af Restaurant Næsbyhoved Skov
Morten Hansen

Tags_

Nyheder fra Odense Spiseguide

Om Odense Spiseguide

På Odense Spiseguide finder du altid opdateret information om restauranter, kommede musik-/ teater- og spisearrangementer. Kontakt os og få din restaurant eller dit arrangement med i guiden.

Odense Spiseguide
Casino Odense